Forårs-klargøring

Det begynder for alvor at spire derude, og de sidste to weekender har vi haft gang i haveredskaberne. De sidste to år har vi ikke fået gjort så meget ved haven, bortset fra at vi sidste år fik beskåret vores gamle æbletræ og et kirsebærtræ, som var blevet meget højt og stort. At tingene bare havde fået lov til at gro mere eller mindre uden indblanding i to år, betød, at haven sidste år eksploderede i grønt, da sommeren kom. Det var faktisk for meget af det gode. Mange steder lignede det rent vildnæs og flere af stierne rundt i haven var blokerede af planter og grene. Derfor skulle der lidt mere orden på det i år. Det blev til…

Gode råd til renovering: badeværelse

Står du over for at skulle renovere et badeværelse, er det altoverskyggende råd: væbn dig med tålmodighed. Det er utroligt, så lang tid det tager, og risikoen for at tidsplanen skrider er stor. Vi havde sat en måned af til renovationen af vores store badeværelse, og det endte med at tage tre. Hvorfor? Fordi nogen skal brække det gamle gulv op og køre det væk, en anden skal klargøre det nye gulv, en tredje skal støbe det, en fjerde skal lægge det nye og sætte fliser op, en femte skal ordne væggene, en sjette ordne elektriciteten, og så skal nr. to tilbage for at lave de nye vandinstallationer og sætte sanitet op. Der er således mange forskellige faggrupper ind over…

Renovation af badeværelse

Da vi stod over for at skulle renovere det store badeværelse, var vi rundt hos forskellige større forhandlere for at få hjælp og inspiration til, hvordan det skulle indrettes. Desværre synes jeg ikke der var nogen hjælp af hente. Servicen mange steder var utrolig dårlig, navnlig med tanke på de vildt høje priser, der bliver taget for badeværelseselementer! Man skulle lige som selv finde ud af det hele, og de kunne højst oplyse lidt mål og priser – eller påpege alle de ting, der bestemt ikke kunne lade sig gøre. F.eks. var der ingen der troede på, at der kunne blive plads til et badekar på så lidt plads?! Det blev der. Rigtig fin plads endda, som man kan se…

Totalrenovation: resultatet

Vi vidste fra begyndelsen, at vores nye hus skulle igennem en større renovering, da vi flyttede ind i januar 2020. Parret vi købte af, havde boet i huset i årtier, deres børn var vokset op her, og eftersom de havde tænkt på at sælge i flere år, var der ikke gjort ret meget ved nogen ting: der var stort set ikke et rum, der ikke som minimum trængte til maling og en gulvslibning. Udfordringen var, at hverken min mand eller jeg kan ret meget mere end at slå et søm i en væg. Det var helt urealistisk, at vi skulle gå og ordne tingene selv. Det ville ikke blive godt… Det er bare ikke dér vores kompetencer ligger for at…