Gode råd til renovering: køkken

Vores køkkenrenovation blev ekstra omfattende, fordi der også skulle lægges nyt gulv i sammenhæng med spisestuen. Det betød, at hele stueetagen var lukket af i toenhalv måneder, hvor vi lavede mad, spiste og så tv (og sov) i vores kælder, der heldigvis er udstyret med fuldt fungerende køkken. Ikke desto mindre var det hårdt pludselig at være i en etværelses, hvor det meste var pakket væk. Hvor vi glædede os til, at det var overstået. Selve monteringen af køkkenet lod vente på sig på grund af ventetider – derfor må første råd være: bestil i god tid. Vil tro, at det desværre kun er blevet værre siden dengang. Man skal ikke regne med at få leveret og monteret lige med…

Renovation af køkken

Som med meget andet i vores hus, vidste vi fra begyndelsen, at vi ville renovere køkkenet, som var godt brugt. For at citere filmen “Den eneste ene” er køkkenet hjemmets vigtigste rum. Måske ikke helt, men det er i hvert fald et af de vigtigste. Det gør unægtelig en forskel at tilberede og opbevare sin mad og køkkenting et sted, der virker lækkert og rent. Køkkenet i huset er ikke særlig stort, og vi overvejede kort at lave det eftertragtede køkkenalrum her. Jeg var imidlertid hurtigt videre fra ideen. Jeg kan godt lide, at køkken og spisestue er adskilt, så man ikke har følelsen af at sidde og spise i køkkenet, navnlig når man har gæster eller det skal være…