Gode råd til renovering: badeværelse

Står du over for at skulle renovere et badeværelse, er det altoverskyggende råd: væbn dig med tålmodighed. Det er utroligt, så lang tid det tager, og risikoen for at tidsplanen skrider er stor. Vi havde sat en måned af til renovationen af vores store badeværelse, og det endte med at tage tre. Hvorfor? Fordi nogen skal brække det gamle gulv op og køre det væk, en anden skal klargøre det nye gulv, en tredje skal støbe det, en fjerde skal lægge det nye og sætte fliser op, en femte skal ordne væggene, en sjette ordne elektriciteten, og så skal nr. to tilbage for at lave de nye vandinstallationer og sætte sanitet op. Der er således mange forskellige faggrupper ind over…

Renovation af badeværelse

Da vi stod over for at skulle renovere det store badeværelse, var vi rundt hos forskellige større forhandlere for at få hjælp og inspiration til, hvordan det skulle indrettes. Desværre synes jeg ikke der var nogen hjælp af hente. Servicen mange steder var utrolig dårlig, navnlig med tanke på de vildt høje priser, der bliver taget for badeværelseselementer! Man skulle lige som selv finde ud af det hele, og de kunne højst oplyse lidt mål og priser – eller påpege alle de ting, der bestemt ikke kunne lade sig gøre. F.eks. var der ingen der troede på, at der kunne blive plads til et badekar på så lidt plads?! Det blev der. Rigtig fin plads endda, som man kan se…

Kurv til badeværelset

Jeg kan godt lide indimellem at kopiere stilen fra hoteller og spa-afdelinger, også når det kommer til opbevaring. Jeg synes, at det er både praktisk og æstetisk lækkert at bruge f.eks. kurve på badeværelset til at have håndklæder, toiletpapir og hygiejnebind i. Jeg mangler sådan en stor kurv til vores nye badeværelse, der kan stå diskret, men nem at komme til under vores håndvask. Jeg er stadig i tvivl om kurven skal være i metal eller naturmaterialer. Hvad mener I? Jeg overvejer lige nu der her muligheder: Opbevaringskurv i metal fra H&M Home: https://www2.hm.com/da_dk/productpage.0991989001.html    Stor opbevaringskurv i søgræs fra H&M Home: https://www2.hm.com/da_dk/productpage.0975206001.html   Lille opbevaringskurv i søgræs fra H&M Home: https://www2.hm.com/da_dk/productpage.0993448001.html   Kasse i mangotræ fra H&M Home: https://www2.hm.com/da_dk/productpage.0986901001.html   SINNERUP Fletkurv: https://www.sinnerup.dk/sinnerup-kurv-flet/?options=1587299

Totalrenovation: resultatet

Vi vidste fra begyndelsen, at vores nye hus skulle igennem en større renovering, da vi flyttede ind i januar 2020. Parret vi købte af, havde boet i huset i årtier, deres børn var vokset op her, og eftersom de havde tænkt på at sælge i flere år, var der ikke gjort ret meget ved nogen ting: der var stort set ikke et rum, der ikke som minimum trængte til maling og en gulvslibning. Udfordringen var, at hverken min mand eller jeg kan ret meget mere end at slå et søm i en væg. Det var helt urealistisk, at vi skulle gå og ordne tingene selv. Det ville ikke blive godt… Det er bare ikke dér vores kompetencer ligger for at…

Den store mega-mussel

Da min mand og jeg blev gift for 2,5 år siden fik vi mange fantastiske gaver. En af de gaver jeg nok har haft mest i brug, er denne skønne Mega Mussel vase fra Royal Copenhagen. Jeg har ikke Mega Mussel i øvrigt, men Hvid Riflet-stellet som jeg bruger til både hverdag og fest, og til det passer Mega Mussel-vasen super godt. Men den står også rigtig smukt bare i sig selv med en flot buket i – på spisebordet eller i vindueskarmen. Den har en god størrelse, der egner sig til langstilkede buketter, som f.eks. dejlige liljer. Og så kan den gå i opvaskemaskinen uden problemer, hvis man som jeg ikke er så god til at få skiftet vandet…

Vores huskøb

I sommeren 2019 fik min kæreste et nyt job, der betød, at vi skulle flytte fra vores lejlighed på Østerbro i København. Det var ikke særlig sørgeligt. Jeg havde længe ønsket mig at forlade byen og finde et hus med en dejlig have, hvor vores hund Henry, og vi selv, kunne nyde mere plads og få naturen tættere på. Jeg gik derfor straks igang med at gennemsøge boligmarkedet dér, hvor vi skulle flytte hen. Det varede ikke ret længe før jeg på nettet fandt lige netop sådan et hus, jeg ønskede mig: en klassisk murermestervilla med gode værelser og en god beliggenhed. Vi havde et forholdsvis begrænset budget, og det hus jeg fandt, trængte til en kærlig hånd, men det…